16-17/11 Bayeux & Bunde Weekendkursus København

1.125,00 kr.

16.-17. november - Fladedækkende uldbroderi - weekend-kursus
Så skal der nørdes broderiteknikker for fuld skrue!! I løbet af de to dage skal vi dykke ned i nogen af broderiets lidt sværere teknikker – god motion til hjernen og uendeligt lækkert at eksperimentere med!

Antal:
Køb billet

Bayeux teknikken og de broderede bunde fra Almuesyningen er alle fladedækkende broderiteknikker. I større broderier er rigtig gode til at udfylde former, men de kan også sagtens stå alene!
Vi skal brodere på både hør og uld, med uldgarn ligesom man oprindeligt har gjort. Men, vi smider også lige lidt silke og hørgarn ind i mixen, for at skabe liv og kontrast i broderierne! Første dag byder også på et lille foredrag om de broderede tapeter. Både de nye og de gamle!

Hvad får du ud af kurset?
Målet med kurset er at give dig nye teknikker til at udfylde motiver i frit broderi - med og på uld og hør. Du får også viden om overføringsteknikker og redskaber, samt historisk viden om det gamle uldbroderi!
Undervejs vil jeg vise en masse forslag til hvordan de forskellige materialer og teknikker kan bruges på kryds og tværs, samt hvilke praktiske genstande man kan brodere på!
Teknikkerne er i den sværere ende, så man får mest ud af det, hvis man har noget erfaring med frit broderi!

Praktisk information

Lørdag d.4 maj – Overføring og materialer. Nedlagt syning og Bayeux
09.15 Ankomst
09.30 Morgenmad og introduktion
10.00 Overføring af motiver og materialer
10.30 Enkelt nedlagt syning
12.15-13.00 Frokost
13.00 Lille foredrag om de broderede tapeter
13.20-16.30 Bayeux teknikken inkl. kaffepause

Søndag d.5. maj – Tre forskellige bunde
9-12 Murkronebund og Bund med korssting
12.00-12.30 Frokost
12.30-14.00 Dobbelt sammentrukket gitterbund
14.30-15.00 Fremvisning og afsked

Forplejning
Vi sørger for morgenmad om lørdagen samt kaffe og kage begge dage, men du skal selv medbringe egen frokost!
Medbring en termokop der kan lukkes, hvis du vil have kaffekoppen stående på sybordet!

Hvem kan være med?
Kurset er IKKE et nybegynderkursus. Du for mest ud af det hvis du har det grundlæggende på plads, da det er svære teknikker!
Minimum 12 år

Hvad skal du medbringe?
Trådsaks
Lille skarp saks til papir
Broderi-rammer 10 cm - 15 cm
Evt. ramme til montering på bordkant
Gerne en broderiramme der kan monteres på bordkanten!!
Evt. spotlampe og lup
Evt. broderier, redskaber eller bøger du gerne vil vise frem

Adressen
København
Præcis lokation afhænger af hvor mange vi bliver!

Kurset er arrangeret i samarbejde med Christiansfeld/Hejls Kreative Forening

Tilmelding - Aflysning – Afbud
Sidste tilmeldingsfrist er d.11. april
Der skal meldes afbud senest 14 dage inden kursusdato, for at få kursusgebyret retur!
Hvis jeg afmelder, så vil kursusgebyret altid blive tilbagebetalt.

OBS!!!
Der er plads til 12 pers og der skal være minimum 8 for at kurset bliver oprettet.

26-27/10 Frit broderi på sjaler og tæpper Weekendkursus Jylland
1.125,00 kr.