Kurser

Hyr mig til en workshop

Jeg kører gerne ud og holder kursus. Her under kan du se nogle af de teknikker jeg holder kursus i. Send mig en mail hvis du har et specifikt ønske eller bare vil høre mere om mulighederne!

Priser:

Alle kurserne kan tilpasses, så de passer til netop dit arrangement og budget!

Workshops under tre timers varighed udføres kun i Københavnsområdet eller ved særlige arrangementer!!

Workshops

En workshop vil typisk vare 3 timer og kan have op til 12 deltagere.

3000 kr. + transport og materialer

Kurser

Kurserne varer typisk 6 timer og kan have op til 12 deltagere.

5000 kr. + transport og materialer

Lange Kurser

Kurserne kan være op til 8 kursusgange á tre timers varighed.

16.000 kr. + transport og materialer

Kurser med Uldbroderi

Uld cirkel.jpg

Broderede Bunde

De broderede bunde er et de af klart sjovere elementer broderiets univers! De består i al sin enkelthed af tråde spændt ud over stoffet, som bliver syet ned eller vævet i på forskellige måder. De kan syes i et hav af flotte fladedækkende mønstre, og de kan laves med et hvilket som helst materiale. Bundene er rigtig gode til at fylde større flader og former ud med.

I løbet af workshoppen tester vi 4 forskellige typer bunde på og med forskellige materialer, eksperimenterer med deres udtryk og kigger på, hvordan de kan indgå i et større broderi.

Bundende er sjove, spændende, frustrerende og fantastiske at arbejde med! Og der er rig mulighed for at opfinde sine helt egne!!

Kurset er velegnet til både begyndere og øvede!

1-2 kursusgange á 6 timer

Kursus_Uldbroderi_loddent_og_lækkert.jpg

Uldbroderi
loddent & lækkert

Dette kursus tager udgangspunkt i Almuesyningens smukke og vilde broderiverden. Fortidens danske bønder udsmykkede deres klæder og boligtekstiler med disse lækre, lodne og frie sting. Det er en broderiteknik, hvor der er plads til masser af leg, og den indeholder stingtyper, der svinger fra de meget nemme til dem, der kræver, man kører hjernen godt i stilling.

Vi kommer omkring kædesting, kontursting, splitsting, fladsyning, heksesting, almueknuder, vævekanter og de rigtig sjove uldbunde. Der broderes på uldstof (vadmel) med uldgarn i 6 forskellige farver. Vi kommer også lidt ind på overføring af egne motiver til uld og lidt historisk viden knyttet til broderiet.

Kurset er velegnet til både begyndere og øvede!

1-2 kursusgange á 6 timer

Kursus_Broderiet_fortæller.jpg

Broderiet Fortæller

Gennem de store broderede tapeter skal vi lære fremgangsmåden til broderede illustrationer. Et simpelt motiv og lidt tekst kan sprede budskaber, stemninger eller holdninger, men det kan også fortælle historier, der trækker tråde langt tilbage i tiden.

Kurset byder på et oplæg om de store tapeter, der er blevet fremstillet, deres motiver, materialer og stingteknikker. Oprindeligt blev der brugt hørstof og uldgarn, kontursting og Bayeux sting (nedlagt syning), så det skal vi også! Vi kommer også ind på, hvordan man omdanner en egen fortællingen til et fortællende motiv, hvordan man overfører det til stof og placerer sine sting.

Kurset er velegnet til både begyndere og øvede!

1-2 kursusgange á 6 timer

Kurser for super-nørderne

Kursus_Fladsting_for_faen.jpg

Fladsting for faen

På fladstings-workshoppen kommer vi hele vejen rundt omkring det meget alsidige Fladsting. Stinget kan bruges til skrift, billeder og til nonfigurativt pyntebroderi. Det kan syes med alle garntyper og på alle stofunderlag. Men det er ikke helt så nemt, som det ser ud, at få det lille sting til at makke ret.

Vi gennemgår, hvordan man syr stinget ligeud, i rundinger og rundt om hjørner. Hvordan man bruger det til at udfylde en flade, så den har skyggenuancer, samt de forskellige variationer af ophøjet fladsting. I todages-workshoppen bliver uldbroderi og den mere frislupne variant af Fladsyningen introduceret.

Vi kommer også ind på endehæftninger, valg af nåle og materialer, trådlængde, stinglængde og presning af det færdige arbejde.

Kurset er bedst egnet til øvede.

1-2 kursusgange á 6 timer

Kursus_Broderiets_uendelige_univers.jpg

Broderiets Uendelige Univers

Broderiet er ikke kun korssting. Tværtimod!!! I løbet af dette kursus gennemgår vi et udsnit af broderiets uendeligt mange teknikker og deres tilhørende verdner. For hver kursusgang lærer vi en ny broderiteknik, en overføringsteknik til at overføre motiver til stof, og en ny garntype bliver introduceret.

Vi kommer igennem Nedlagt syning, Fladsyning, Almuesyningens bunde, Hedeboegnens kniplingssyninger og teknikker, hvormed man kan brodere streger, knuder og huller.

Vi kommer også omkring de forskellige redskaber som nåle, fingerbøl, broderirammer og andre remedier, tips og tricks.

Kurset er velegnet til både begyndere og øvede!

8-10 kursusgange á 3 timer
Eller i intensivt workshop-format på 6 timer.

IMG_1957.jpg

Overførings-
teknikker

Du kender det sikkert godt. Du sidder der med et rigtig lækkert motiv. Men hvordan pokker får du det over på stoffet, så du kan brodere det!?!?! Der er heldigvis rigtig mange forskellige måder at gøre det på, både de gamle klassiske og de helt nye og opfindsomme.

På kurset kommer vi igennem 9 forskellige teknikker og prøver dem af på forskellige stofkvaliteter og farver. Vi kommer ind på prikoverføring, den gamle teknik, men vi går ikke i dybden med den, da den kræver sit helt eget kursus!

Ligger du inde med egne motiver, du gerne vil have overført til et specifikt stof, så er du velkommen til at medbringe dette. Jeg guider gerne til hvilken teknik, der passer bedst, når vi er færdige med workshoppen!

Kurset er velegnet til både begyndere og øvede!

1 kursusgang á 5 timer

IMG_9838 web.jpg

“ Det, jeg gerne vil videregive i min broderiundervisning, er at vække en nysgerrighed i mine kursister! En nysgerrighed, der får dem til at undersøge, hvordan broderiet kan bruges på tekstilerne, vi omgiver os med i dag.
Håndbroderiet er med til at give tekstilerne udsmykning, nyt liv og værdi. Men det kan også være med til at vise vores egen stil og personlighed eller udtrykke vores holdninger… måske endda skubbe lidt til folk og overskride nogle grænser!?! ”

— Eva mm Engelhardt

Dem, der har været der, siger:

 

“I foråret var jeg på et broderikursus, hvor Eva var instruktør. Det var en super god oplevelse og meget lærerig. Eva var meget omhyggelig med at komme rundt til alle deltagere, specielt når vi hver især havde brug for hendes kyndige vejledning. Vi blev grundigt, detaljeret og med ildhu indført i mange af broderiets teknikker. Alt i alt et meget godt og brugbart kursus, som mine elever nu nyder godt af. Eva kan varmt anbefales.”

— Lindy Wilhardt, snedker, lærer,
cand.pæd. materiel kultur didaktik.

“Tak for et godt kursus, Eva. Jeg fik rigtig meget med hjem til både hjerne og fingrer”

— Rie Haagen